Julegaven til alle hjørnebukkere fra Alloygator

RPD9DLq_hy2fiWBAkUaPVIeBzdbxDua43oqzdnRTddU

Foto Malene Raith og Alloygator

Argh, jeg har selv gjort det. Taget hjørnet liidt for hurtigt og liidt for skarpt i en Porsche 911 Turbo, så baghjulet lige snittede kantstenen og ridsede fælgen.

Samvittigheden var kulsort, da jeg listede vognen hjem, og håbede min mand ikke ville opdage det.

Det gjorde han selvfølgelig, men han tog det heldigvis pænt.

kJdr3snImqUWPIbVdJDmOmLoWTWKM0O2Hg43x8Sq8O8

Oftest er det dog en uheldig parallelparkering, der sætter sit mærke på fælgene, og hører man til dem, der gerne vil have sin bil til at se godt ud, er den skurrende lyd ekstra ærgerlig og en temmelig dyr affære.

Men nu er der kommet en bilgadget, som ikke bare beskytter dine dyre alu fælge mod øjeblikkets uopmærksomhed, den også kan style din bil, hvis du har lyst til det.

Produktet hedder Alloygator og kommer fra England, hvor det startede i 2010. Allerede i 2013 blev det udråbt til årets bilprodukt af det engelske Auto Express, og i april i år tog Peter Lorentzen, der har arbejdet mange år i bilbranchen, så Alloygator hjem til Danmark.

IMG_0351

Jeg er taget med ham ud til Andersen Bilers værksted i Rødovre for at få demonstreret, hvordan det virker, og jeg kan godt afsløre med det samme, at det er lige så simpelt, som det er effektivt.

Alloygator er en fleksibel nylonrem, der ikke kan knække, men er hård nok til at beskytte de dyre fælge, skulle man komme for tæt på sten og kanter.

IMG_0356

Man kan købe et sæt til alle fire hjul hos sin nærmeste bilforhandler til omkring kr. 799,- og selv sætte dem på, hvis man vil. Men man kan også bare køre bilen hen til sit autoriserede værksted, og få dem til at gøre det for nogle hundrede kroner mere.

Proceduren tager ikke lang tid. Bilen køres op på en lift, luften tages ud af dækkene, hvorefter Alloygator remmen bankes på med en gummihammer.

IMG_0372

Små modhager på bagsiden forhindrer, at remmen ryger af, den lukkes med et lille dæksel, hvorefter der kommes luft i dækkene igen. Nemt og effektivt. Iøvrigt kan Alloygator remmen let skæres til, hvis man kommer til at mishandle den.

IMG_0363

Nylonremmen kan vælges i en så neutral farve, at man slet ikke lægger mærke til den, men blot nyder de smukke fælge, som man har flottet sig med at sætte på vognen.

Men er man til styling og personificering af sin bil, kan man desuden vælge sine Alloygators i en spændende farve, der frisker bilen op og gør den mere sjov og anderledes uden at det forringer bilens værdi, da de jo let kan pilles af igen.

mXO0Yhjpcz5_6vIMIXMYcESeRE_ooIfpHln1YzhV1tk

Fælgbeskytteren betyder selvfølgelig ikke, at man fremover bare kan banke mod kantstenen med god samvittighed, men er uheldet ude, kan Alloygators spare dig for mange ærgelser og, afhængig af fælgene, rigtig mange penge.

En oplagt julegave til manden eller kvinden, der i forvejen hader parallelparkering eller bare bukker hjørner i en Porsche.

mK358x8AyYcFeLo8zTBzziKdFDEOF4gBN2xzK_MgfVI 0EP00FiDvQwqG057vhHb7a8wE1b_cjjGHeIkXngjyaE unjm9Hi5g2g42lcnKJKQp8gZntCpxrGHNzRX8_NoFNk

Author: Malene Raith

Share This Post On