Dansk gyser i ADAC Opel Rallye Cup

Hermed en lille opdatering fra Opel om weekendens ADAC Opel Rallye Cup.

De danske favoritter, Jacob Madsen og Ole R Frederiksen, var nemlig uhyggeligt tæt på at vinde ADAC Opel Rallye Cup i Drei Städte Rallye i Tyskland, men så skete der noget uventet.

Før sidste afdeling førte Jacob Madsen med to point foran sin værste konkurrent: svenskeren Emil Bergqvist, og helt frem til løbets tredjesidste hastighedsprøve så det lovende ud.

Her førte det danske hold nemlig med godt otte sekunder til Emil Bergqvist, og da den værste tyske konkurrenter var udgået efter en afkørsel, var der kun den danske og svenske bil tilbage til at slås om den samlede sejr. Og på løbets tredjesidste hastighedsprøve på 27 kilometer, tabte Emil Bergqvist tabte så flere minutter som følge af en knækket drivaksel, men …

Jacob Madsen Ole Frederiksen ADAM siden (50)

 

Stort set samtidig med svenskerens uheld mistede Jacob Madsen kontrollen over sin bil i et hurtigt venstresving, hvor han ellers var kommet fint igennem en gang før på hastighedsprøven, der nemlig var udlagt som en rundbane.

Jacob Madsen og Ole Frederiksens bil blev liggende på siden efter at have lagt tre-fire grantræer ned, og den svenske bil kunne således humpe i mål som vinder.

”Det er bare så ærgerligt, men vi var jo ikke klar over hans problemer, og hvis vi ikke holdt et højt tempo, ville de otte sekunder, vi førte med, hurtigt forsvinde. Og vi kører jo for at vinde, så der var på det tidspunkt ikke noget alternativ til fuld fart,” siger Jacob Madsen.

Det kunne være blevet til den helt store triumf for den danske rallydebutant i ADAC Opel Rallye Cup, men i stedet blev det til en samlet fjerdeplads uden for de tre podiepladser, hvor førstepladsen blev belønnet med 30.000 Euro.

 

Author: Malene Raith

Share This Post On