Frisk og juicy MINI Cooper

IMG_8596

Foto Malene Raith

”Det er simpelthen løgn!” Udbryder jeg harmdirrende og hugger bremsen i på den lille MINI Cooper.

Vildt morgenmadshungrende har jeg pænt og tålmodigt accepteret at køre den ene omvej efter den anden, på grund af vejarbejde, en strækning, der normalt tager 7 minutter har nu taget 25, og dæleme om jeg så ikke havner her: ved en tredje afspærret vej.

Der er nu kun fire minutter til McDonalds lukker for morgenserveringen, og det afgør det … jeg har fået nok.

IMG_8613

Jeg er ellers alt andet end vred, da den orange MINI Cooper tidligere på morgenen bliver kørt frem for mig og nøglen overrakt.

Farven lyser op og ikke mange biler, kan slippe af sted med at se cool ud i den kulør, men det kan en MINI Cooper uden problemer, og glad hopper jeg ind bag rattet.

IMG_8586

Eller måske snarere ned. For her sidder man med bagdelen tæt på asfalten, og det er med til at gøre køreoplevelsen endnu sjovere.

Jeg rykker sædet tilbage, så jeg sidder perfekt, inden jeg tager mig tid til at overskue instrumentbord og midterkonsol.

IMG_8656

De fleste biler har deres små særheder og specialiteter, man lige skal lære at kende, men MINI Cooper bringer originalitet op på et helt nyt niveau.

Glem hvad andre gør, den her vogn er helt sin egen fra yderst til inderst.

Og jeg elsker det spændende interiør.

IMG_8624

De gammeldags knapper og runde instrumenter minder mig om Art Deco, men når det blandes med moderne teknologi, kaldes stilen for Steampunk.

Speedometer og omdrejningstæller rykker med op og ned, når man indstiller rattet, og de vandrette orange streger på højre side viser brændstof.

Også dørhåndtaget er så fint integreret i døren, at jeg lige må famle lidt rundt efter det, men i første omgang er det motorstart, der kræver min opmærksomhed.

IMG_8639

Det gøres nemlig på en stor knap med pulserende rødt lys lige under klimaanlægget.

Et hurtigt tryk og vognen sætter i gang.

IMG_8600

Den kortsnudede vogn er nem at fornemme og let at manøvrere gennem trafikken, men her bemærker jeg også noget andet.

Det er slut med at være inkognito. Den kække orange bil vækker opsigt i trafikken, og jeg da på et tidspunkt holder for rødt, stopper to 12-årige piger op og begynder at tage billeder med deres mobiltelefoner.

Thats a first. For mig i hvert fald.

IMG_8569

Om det er det, der giver mig en glubende lyst til svulstig morgenmad, eller bare tidspunktet, ved jeg ikke, men det er sådan jeg havner i vejarbejdshelvede med en puls, der er gået i rødt.

Rasende sætter jeg i første gear ved den tredje afspærring, træder speederen i bund og racer ned ad den lille snoede sti med omkørsel, laver hårde opbremsninger og skærer hjørner og når heldigvis morgenkaffen i sidste øjeblik. Fantastisk!

IMG_8606

Nej, ikke kaffen – bilen!

Takket være omkørslerne får jeg nemlig afprøvet, hvad MINI Cooperen virkelig kan, og det er lidt som at køre rally.

Jeg kan næsten ikke vente med at køre den rappe vogn ud på motorvejen og give den fuld gas ned ad sneglen.

Den lille bil suger sig til asfalten, fletter listigt gennem trafikken, lidt som en mikrobil (på steroider), og køreglæden er fantastisk. Men så er det, jeg kigger på speedometeret og skyldigt slipper gassen.

Så sjovt. Og fløjtende ligegyldigt at kaffen nu er blevet kold.

IMG_8654

Jeg beslutter at hente min søn, og kører pænt ind til byen igen.

Der er ISOFIX på bagsæderne, men selvom jeg til nød kan sidde deromme, er jeg for lang og bilen for lav til, at jeg kan sætte et barn fast deromme uden en bagdør.

Derfor han havner her …

IMG_8682

”Må jeg trykke?” Spørger han glad på forsædet. Udsigten er også bedre her, og den rødt lysende startknap virker desuden som fluepapir på små pilfingre.

Min lille assistent starter vognen, og da vi efter en sjov lille køretur holder stille, er det hans opgave at stoppe den igen.

IMG_8621

Bagagerummet har fin plads til de daglige indkøb, men hånden på hjertet, så er det lidt som med pladsen på bagsædet, en bagatel.

Det er ikke derfor, man vælger at køre MINI Cooper.

IMG_8592

Det gør man, fordi MINI Cooper har et udseende, der gør en i godt humør, et interiør, der er originalt og elegant, og nogle friske og sporty køreegenskaber, der får smilet frem og tilfredsstille.

Nårh, ja, og så fordi, den nok skal nå morgenkaffen i tide, uanset hvor mange vejafspærringer kommunen end sætter op.

IMG_8591

MINI Cooper

Pris incl. ekstraudstyr (som bl.a. klimaanlæg, multifunktionsrat og 17” Cosmos Spoke Silver hjul) kr. 309.393,-

Hestekræfter: 136

Topfart: 210 km/t

Kilometer på literen: 22,2

MINI Cooper kan fås fra kr. 250.000,-

Author: Malene Raith

Share This Post On