Gennemført og harmonisk BMW 435i Gran Coupé

IMG_8248

Foto Malene Raith

”Næh, hov, nu glemte jeg jo at lægge tasken bag i bilen …” Jeg slår opgivende ud med hænderne og trykker smilende på knappen, så bagagerummet åbner sig på ny.

”Mor, nu vil jeg trykke,” sønnen kommer fluks ræsende, bliver løftet op, så han kan nå knappen, og begge kigger vi tilfredse til, mens den store bagklap roligt lukker ned igen.

Vi kan gøre det her i timer.

IMG_8281

Men BMW 435i Gran Coupé rummer så meget mere end bare en lækker elektrisk bagklap, og det opdager man allerede ved første øjekast.

”Er du sikker på, at det er den her?” Den smukke hvide M stylede vogn ved siden af mig står ud blandt alle de andre BMWer her på parkeringspladsen, så at det er mig, den venter på, er næsten for godt til at være sandt.

IMG_8257

”Ja, ja, den er god nok, det er den,” bekræfter pigen fra BMW efter at have dobbelttjekket, og giver mig nøglen.

Well, well, its a dirty job … Jeg skynder mig ind bag rattet og lægger nøglen i kopholderen, mens et forventningsfuldt smil breder sig fra øre til øre.

IMG_8346

Har man siddet i en BMW for nylig er instrumenterne til at genkende.

Bilen er udstyret med sportsautomatgear, som styres med den joystickagtige gearvælger på midterkonsollen, og urene er simple og ligetil, fuldstændig som i andre BMW’er.

IMG_8335

Infotainmentsystem og navigation styres nemt med drejehjulet i midterkonsollen, og på den store skærm i forruden kan man derudover følge med i, hvad der sker med vognen, når man trykker på lille, men vigtige knap ved automatgearet.

IMG_8362

Den skifter nemlig køreindstilling på vognen, og med 306 hestekræfter under motorhjelmen, er det en knap, man hele tiden piller ved, men det vender jeg tilbage til.

Interiøret er skarpt og lækkert med læderrat, blå dekorationslister og sportssæder (M sportspakken er ekstraudstyr), og jeg slår tilfreds lårstøtten ud.

Ikke fordi jeg skal køre langt, men fordi den er der.

IMG_8350

Jeg trykker start og ruller den smukke vogn ud i trafikken.

Og ja, jeg kommer nok til at skrive smuk mange gange, for kig lige på de linjer ..

IMG_8259

Den er ganske enkelt super harmonisk fra front til bagende, gennemtænkt og gennemført i sit design.

Coupé betyder på alle andre vogne en to-dørs bil, men BMW 4 Gran Coupé har altså fire.

Alligevel er det lykkedes for BMW at give den et tydeligt coupé udtryk, blandt andet ved at der ikke er rammer på vinduerne.

IMG_8284

Det hverken på for- eller bagdøre. Jeg siger det lige igen: smukt!

Og det er motorlyden også, da jeg sætter i Sport og træder på speederen.

Vognen skyder af sted med et vildt vræl, der går lige i blodet på mig, og selvom farten høj, ligger vognen hele tiden stabilt og sikkert på vejen, og jeg har lyst til at køre til verdens ende.

Det bliver i stedet til motorvejens ende i stedet, og lige så snart jeg sætter den i Komfort igen, cruiser jeg straks mere støjsvagt og behageligt gennem trafikken.

IMG_8254

Den kan også sættes i Eco, som hjælper gevaldigt på brændstofforbruget, hvilket klart er en fordel de steder, hvor man alligevel ikke kan køre hurtigt.

Som i byen eller på vej ned til børnehaven.

For BMW betyder køretur med ham den lille gut her.

IMG_8272

Som sikkert så mange andre små (og store) drenge, har BMW en særlig tiltrækningskraft på ham, hvilket får ham til helt af sig selv at stille sig op ved siden af vognen, når han kommer med på fotooptagelse. Også selvom det gør naller at lægge hånden på en skoldhed motorhjelm.

Men der mangler da heller ikke noget for passagererne på bagsædet.

IMG_8265

Børn i autostole har rigelig plads at boltre sig på heromme, og to voksne kan også sidde mageligt uden problemer.

Og tro ikke, at der så mangler plads i bagagerummet.

IMG_8130

Det har skam plads til alle ugens indkøb, skoletasker eller kufferter til en lille weekend get-away (nyt populært ord).

Foruden altså den lækre automatiske bagklap, som er en fornøjelse at betjene.

IMG_8355

BMW 435i Gran Coupé er en komfortabel og gennemført vogn, der både er rummelig nok til at fungere som familiebil og hurtig nok til at stimulere racergenet.

De fantastiske køreegenskaber kombineret med et super harmonisk design, gør, at man lige så meget nyder at kigge på den, som man nyder, at sidde bag rattet i den.

IMG_8258

Alt i BMW 435i Gran Coupé går ganske enkelt op i en højere enhed, og efterlader mig kun med et eneste brændende ønske:

Mere motorvej, tak!

IMG_8275

BMW 435i Gran Coupé

Pris kr. 884.000,- (denne er desuden udstyret med M sportspakke, sportsautomatgear, parkeringssensor og navigation for tilsammen kr. 192.863,-)

Hestekræfter: 306

Topfart: 250 km/t

0-100 på 5,2 sekunder

Kilometer på literen: 13,2

BMW 4 Gran Coupé fås fra kr. 602.000,-

 

Author: Malene Raith

Share This Post On