Intens ny duft fra Giorgio Armani

IMG_9829

Foto Malene Raith

Efteråret byder ikke bare på smukke nye farver, det byder også på skønne nye dufte fra de store modehuse, og i dag skal vi kigge nærmere på en intens nyhed fra Giorgio Armani.

Den hedder Sì Eau de Parfum Intense.

IMG_9835

Hvis det lyder bekendt, er det fordi duften er en helt ny og dybere variant af Sì, som blev introduceret i 2013.

Den nye intense duft favner over blomster, bær og træ med topnoter (dem, du dufter først) af italiensk bergamot og mandarinessens sammen med en hvid fresia.

Herefter følger et rigt intenst hjerte (midten af duften) af davanablomst og majrose, foruden neroliolie og osmanthus.

Varmere dybere noter danner bunden, der består af træagtige noter fra ædelgran, benzoin, vanilla pure jungle essens og patchouliessens, samt en velkendt duft fra den oprindelige Sì af Orcanox, der giver et strejf af vanille og musk.

En dyb og intens duft pakket ind i en mørk og elegant flakon.

Sì Eau de Parfum Intense fra Giorgio Armani er i butikkerne nu og koster vejl. kr. 450,- for 30 ml. og 650 for 50 ml.

IMG_9832

Rigtig god søndag 🙂

Author: Malene Raith

Share This Post On