Drømmeglimt i Porsche Macan

IMG_7911

Foto Malene Raith

”Åh, manner,” sukker jeg, drejer om hjørnet og ruller den regnvåde vogn tilbage i parkeringsbåsen.

Jeg slukker motoren, og alt bliver stille omkring mig.

For en gangs skyld bekommer roen mig ikke, og min bagdel er utrolig tung at løfte op fra læderet, som jeg tvinger mig selv til at træde ud af vognen og tilbage i virkeligheden.

IMG_0390

Selvom sommeren denne dag ikke viser sig fra sin mest charmerende side, er humøret helt i top, da jeg tidligere på dagen indfinder mig på selvsamme lædersæde i den metallic grå Porsche Macan Turbo.

IMG_7923

I hånden har jeg en lille bil, som jeg smilende stikker ind på venstre side af rattet og drejer mod højre.

IMG_7924

Helt omvendt af hvad man er vant til, hvor man bruger højre hånd, men det er ikke det eneste i en Porsche, som man lynhurtigt vænner sig til.

IMG_7913

Macan er Porsches helt nye SUV, som blev lanceret i april i år, den er en lillesøster til Porsche Cayenne, og helt ligesom da den kom på gaden i 2002, har også Macan, omend i noget mindre grad, delt vandene.

Skeptikerne bryder sig bare ikke om, at Porsche laver nye modeller.

IMG_7876

Jeg er ikke en af dem.

Den tætte og beasty Porsche Macan, opkaldt efter det indonesiske ord for tiger, er efter min mening lidt mere formfuldendt end sin storebror, netop fordi den ikke er på størrelse med en tank, men stadig fuldt ud er en SUV.

IMG_7890

Og som jeg sidder her og synker ned i det bløde læder, indstiller sædet og lader fingrene køre hen over det gedigne instrumentbord, føler jeg mig super godt tilpas.

IMG_7883

Jeg drejer nøglen og vækker den lille tiger, som vågner med et hult brøl, der sender endorfiner ud i mit blod.

Den lyd bliver jeg aldrig træt af, og som jeg kører af sted mod Nordsjælland, får jeg meget mere af den gode oplevelse.

IMG_7929

Tjekket med navigation i højre ur

Vognen har en semiautomatisk gearkasse, hvilket kort forklaret betyder, at den har automatgear med mulighed for at skifte gearene manuelt, hvis man synes, det er sjovere.

Jeg er nu godt tilfreds med blot at træde på speederen, for der er nogle fantastiske knapper, jeg også kan trykke på.

IMG_7927

Macan Turbo er topmodellen med ja, turbo, men oven i hatten er den udstyret med Sport Chrono pakken, der gør, at man kan sætte den videre fra Sport til Sport Plus.

Allerede da jeg trykker på Sport går omdrejningstælleren fra 1100 omdrejninger op på 2000, og da jeg sætter i Sport Plus går den videre op på 2800 med en herlig arrig lyd.

IMG_7886

Jo højere omdrejninger, jo mere kraft, og pludselig flyver vognen op og ned ad de små stejle bakker rundt om Arresø, som jeg kæmpede med på cykel i sommerferierne som barn.

Hvis folk er i tvivl, når de ser den, vil de ikke længere være det, når de træder på speederen.

Det her er en Porsche, og sportsvognsfornemmelsen er fantastisk også i SUV form.

IMG_7895

Undervognen kan desuden indstilles på Macan Turbo, det er det den lille sikkerhedsnåls-agtige knap betyder, så jeg kan runde hjørnerne super smooth på landevejen eller køre komfortabelt ud af den hullede grusvej i plantagen.

IMG_0432

Vognen har en eminent lyd, men når man bare kører, er den faktisk dejlig stille. Den behøver nemlig ikke lyde som en sportsvogn hele tiden, men er hele tiden bister nok til at få mit motorhjerte til at banke.

Selvfølgelig er der også tænkt på praktik. Porsche Macan er trods alt en familievogn.

IMG_7908

Bagagerummet er naturligvis meget rummeligt, det har en god rumopdeler til mindre indkøb, og den store bagklap kører automatisk op ved tryk under bagrudeviskeren.

IMG_0443

Bagsædet har nok bedst plads til børn, i hvert fald når der sidder lange forældre på forsædet, der nyder komforten fuldt ud i tilbagelænet position.

Men det passer jo også fint til børnefamilien.

IMG_7882

Porsche Macan Turbo er en gedigen oplevelse, som man selvfølgelig forventer sig af en luksusvogn, men som man også straks bliver afhængig af.

Den giver leg, lyd og sport for alle pengene til dem, der elsker den slags, og praktik, fornuft og komfort til dem, der værdsætter netop de egenskaber i en SUV.

IMG_7918

Det kompakte bæst er i sin mindre indpakning lettere at manøvrere rundt i en hverdag i bytrafikken end storebroren, men Porsche sjælen fornægter sig ikke på noget tidspunkt.

Derfor var det også som en kold afvaskning at skulle aflevere nøglen.

Nu havde jeg jo lige fundet den mest fantastiske måde at drømme mig væk fra regnen, kulden og den grå hverdag.

IMG_0414

Porsche Macan Turbo

Pris 1.961.865 (inklusiv for kr. 283.682,- blandt andet sportspakke, bakkamera, panorama soltag samt ikke mindst de 21” 911 turbo design fælge til den nette pris af kr. 63.616,-)

Hestekræfter: 400

Topfart: 266 km/t

0 – 100 på 4,8 sekunder 🙂

Porsche Macan fås fra kr. 1.193.307,-

Du kan se min lille film fra testkørslen her:

 

 

Author: Malene Raith

Share This Post On