Stor milepæl for Volvo afsløret

IMG_9237

Foto Malene Raith

Den helt nye Volvo XC90 blev i går afsløret ved et flot tilrettelagt show i Stockholm, og det er ikke småting, der er i vente for de kommende XC90 kunder.

IMG_9229

Volvo XC90 er en stor SUV spækket med den nyeste teknologi fra inderst til yderst, der blandt andet byder på en Twin Engine med op til 400 hestekræfter, som er skånsom ved miljøet.

IMG_9329

Vognen har god plads til syv passagerer i de ergonomiske lædersæder, der følger rygsøjlen.

Designet er skarpt, luksuriøst og gennemtænkt hightech til mindste detalje.

IMG_9323

Som for eksempel infotainmentsystemet med den store skærm i tabletstørrelse midt i konsollen, der indeholder Apple features som mirroring, hvor du kan spejle indholdet fra din telefon eller iPad.

Systemet kan desuden hjælpe dig med at finde og betale for parkering, selv kontakte og aftale tid med Volvo værkstedet, når det er tid til service og meget meget mere. Super cool!

IMG_9326

Paneler i lineær valnøddetræ, gearknop i Orrefors krystal og fed lys læder, er også nogle af mulighederne, og kan du lide at høre musik i bilen, får du såmænd 19 højttalere fra Bowers & Wilkins i diamondcut aluminium.

IMG_9340

Snakker man Volvo, kommer man selvfølgelig ikke udenom sikkerhed.

Og den nye Volvo XC90 kommer til at toppe det hele.

IMG_9336

“Our safest car ever,”  kalder Volvo den nemlig, og de har en målsætning om, at ingen må dø i en Volvo pr. 2020.

IMG_9333

Den lange liste af sikkerhedsudstyr, der også passer på fodgængere og cyklister, byder blandt andet på adaptiv cruise control, hvor bilen kan sættes til at følge den forankørende vogn, hvilket minimerer risikoen for sammenstød i stop and go trafik.

Foruden at det, ja, også gør det meget mere behageligt at køre i kø.

IMG_9256

Volvos koncernchef Håkan Samuelsson var da også svært tilfreds, da han præsenterede den stilede og gennemførte sorte vogn for den fremmødte verdenspresse, og der er ingen tvivl om, at det her er en milepæl for Volvo.

IMG_9351

Volvo XC90 produceres i Göteborg og får en startpris på kr. 999.990,-

Fra den 3. september kl. 16 kan en helt speciel og luksuriøs nummereret First Edition desuden bestilles online på www.volvocars.com, den bliver lavet i 1927 eksemplarer (Volvo blev grundlagt i 1927) og kommer til at koste kr. 1.827.000,-

Volvo XC90 lanceres i Danmark i uge 17 2015, men kan naturligvis allerede bestilles nu.

Se den lille film fra verdenspremieren her:

Author: Malene Raith

Share This Post On