Nyeste nye fra Nissan

IMG_7827

Foto Malene Raith

Ikke overraskende har danskerne taget godt imod den nye Nissan Qashqai (læs Pret-a-partir.dks oplevelse af den HER), 1600 styks er blevet indregistreret siden premieren i marts, og Nissanfolkene var da også i godt humør ved det lille pressemøde, der blev holdt på Charlottenlund Fort tidligere i dag.

Hovedattraktionen var den nye Nissan PULSAR, der kommer til oktober, men også andre nyheder venter i sensommeren.

Til august kommer der for eksempel en faceliftet, altså ny opdatering, af den sjove Nissan JUKE.

IMG_7825

Nye lygter for og bag samt nye kofangere, LED lys i sidespejlene, soltag og nye detaljer i kabinen er blandt højdepunkterne, men i mine øjne er det allersjoveste: Det bliver nu muligt at style den i forvejen meget personlige bil ved at sætte farver på for eksempel fælge og spejle.

Den vil kunne køre op til 25 kilometer på literen og har en startpris på kr. 179.900,-

Endnu en nyhed, der også kommer til august er den nye Nissan X-Trail.

IMG_7833

Den terrængående vogn med henholdsvis 2 eller 4 hjulstræk er pænt længere og større end en Nissan Qashqai, forsæderne er konstueret til den bedste komfort for rygsøjlen og blodomløbet, den kan fås med soltag og en 3. sæderække, der gør den til en 7 personers vogn. Sidste række er dog nok mere til børn, men voksne kan til nød være med på en kort tur afhængig af benlængde.

Sæderne er iøvrigt sat op som teaterrækker, altså en slags terrasser, hvor de bagerste sidder lidt højere end dem foran.

Nissan X-trail kan køre op til 20,4 kilometer på literen, hvilket er flot for en SUV, og starter på kr. 359.900,-

Og så til den helt store nyhed: Nissan PULSAR

IMG_7779

PULSAR er Nissans nye 5-dørs bil i det såkaldte C-segment (her finder du for eksempel VWGolf), altså en rummelig familiebil til dem, der vil have en lidt mere nedtonet vogn end en crossover (Qashqai).

IMG_7812

For der er virkelig plads i bilen. 185 cm på bagsædet kan uden problemer sidde bag 185 cm på forsædet, og kabinen er rummelig, hvilket blandt andet skyldes stor akselafstand (afstanden mellem forhjul og baghjul).

IMG_7818

Nissan PULSAR har desuden masser af komfort, sikkerhedsudstyr og teknik, og vælger man den 115 hestekræfters turboladede benzinmotor vil den kunne køre op til 20 kilometer på literen.

Der kommer desuden en 110 hestekræfters diesel, der vil kunne køre lige under 30 kilometer på literen.

Nissan PULSAR lanceres som sagt i Danmark til oktober. Prisen er pt. ukendt.

IMG_7788

 

Meget mere om alle bilerne, når de bliver testet på et senere tidspunkt.

Rigtig god mandag!

Author: Malene Raith

Share This Post On