Så er der tyske frækheder …

Le Mans er her, på lørdag går det løs, og vi GLÆDER os!!

Det kan godt være, at motorsport er en såkaldt gentlemansport, men det betyder ikke, at der ikke er plads til masser af frækheder, når der konkurreres på et højt plan.

Tag for eksempel denne velkommen tilbage film fra Audi til Porsche, der som bekendt igen stiller til start ved årets 24 timers Le Mans.

Jo, det er da venligt at ønske konkurrenten velkommen tilbage, men kig lige nærmere efter …

Audis R18 e-tron quattro kører fra hjembyen Ingolstadt, overhaler en Porsche traktor for fuld fart, inden den kører ind i Stuttgart og Porsches hjemby Zuffenhausen, hvor alle kører Audi og skolebørnene stopper op og tager billeder. Hvorefter den kører ind i Porsches forgård og laver Doughnuts.

Ok, den skriver nok velkommen tilbage, men … det er da en frækhed 🙂

Åh, ja, det bliver vanvittigt spændende på lørdag og 24 timer frem!

Author: Malene Raith

Share This Post On