Mens vi venter …

7674_large_21819

Foto Porsche

Oh yes, det er herligt at følge med i Formel 1 i øjeblikket. Og med Le Mans lige om hjørnet, har alle motorsportfans rigtig meget at se frem til.

Og for dem, der har fulgt med i sidstnævnte i mange år, vil der desuden være en ekstra spændende faktor med ved dette års Le Mans.

Porsche stiller nemlig fire fabriksbiler til start ved 24-timers løbet, som afvikles i weekenden 14-15 juni, og to af dem er de helt nye 919 Hybrid, der kører som ”Porsche Team” i LMP1, topklassen for Le Mans prototyper.

7679_large_09551

Teamet har de to Le Mans-vindere Romain Dumas og Timo Bernhard bag rattet, der vandt med Audi i 2010, Dumas i 919 Hybrid med startnummer 14 og Bernhard i 919 Hybrid med startnummer 20.

7671_large_17270

Porsche 919 Hybrid er udviklet efter det nye reglement med fokus på effektivitet og lavt forbrug og 919 Hybrid har derfor et meget kompliceret hybrid-system med en 2-liters V4-motor med kompressor, en elmotor som driver forakslen og to systemer, der regenererer den energi, som normalt går tabt, eksempelvis under de mange nedbremsninger.

7486_large_25213

I GTE Pro-klassen finder man de to sidste Porsche fabriksbiler i ”Team Porsche Manthey,” og de er ivrige efter at forsvare sidste års 1-2 sejr i den dengang debuterende nye 911 RSR.

En lang række detaljer skulle være ændret og videreudviklet i forhold til sidste år, det gælder først og fremmest aerodynamikken, hvilket ses i den mere vindglatte forende, samt den bredere hækvinge, der forbedrer balancen.

”I 2013 viste 911 RSR sine evner som langdistance-racer med sin dobbeltsejr på Le Mans,” udtaler Porsches motorsportschef Hartmut Kristen. ”I årets 24-timers løb på Daytona kunne vi igen fejre en klassisk sejr i et langdistanceløb med den nye udgave af 911 RSR, og det lover godt for årets Le Mans.”

7489_large_03921

Jeps, det bliver en fantastisk weekend!

 

Author: Malene Raith

Share This Post On