Klædt på til luksus

IMG_3318

Foto Malene Raith

”Hmm, øh,” mine fingre vimrer rundt på det enorme instrumentbord lettere febrilsk.

Jeg har ellers lige kastet mig ind på det dybe lædersæde i den store hvide Range Rover Sport, som om jeg aldrig har kørt andet hele livet, og nu kan jeg så ikke finde ud af at starte vognen.

IMG_3236

Jeg prøver at trykke på siden ved rattet, men den knap indstiller sådan set bare: rattet. Jeg kigger på midterkonsollen, den meget store midterkonsol, efter en egnet knap, men der er ingen, der virker.

Oh no, er det en IQ test det her? Er jeg ved at dumpe?

IMG_3408

Jeg undersøger koldsvedende nøglen et par gange, inden min hånd lukker sig om min mobiltelefon og livlinen, min Range Rover kørende veninde, som jeg lige skal til at bruge, da jeg endelig spotter den. Pyh!

Helt oppe under forruden.

IMG_3428

”Tadaa, hø, hø …”

Jeg trykker på knappen, og vognen starter.

Min ære er reddet. Men når man er vant til at køre VW Up! skal man altså lige vænne sig til afstandene i denne her kabine. Og Range Rovere æder uden tvivl mikrobiler til morgenmad. Eller holder dem som kæledyr.

IMG_3368

Vognen brummer, jeg sætter i Drive, for naturligvis har den et behageligt automatgear, og ruller stor, funklende og fantastisk ud i trafikken.

Range Rover Sport er lillesøster. Den enorme vogn har faktisk en storebror, der hedder Range Rover Vogue, og jeg tør slet ikke tænke på længden af arme, man skal have for at nå rundt i den.

IMG_3277

For for mig er lillesøster rigelig stor, og man mærker det virkelig, når man sidder bag rattet og skuer ud over den enorme motorhjelm.

Det er lidt som om, man mister jordforbindelsen så højt hævet over trafikken, de andre trafikanter bliver små nips, som man kan frygte at komme til at køre hen over, fornemmelsen er uovertruffen, og alligevel kræver vognen ikke stort kørekort.

IMG_3238

Jeg har ikke kørt mange meter ned ad gaden, før jeg er helt fortrolig med den.

Ja, ja, naturligvis er det betryggende at være større end alle de andre i skolegården, men min præstationsangst er også forsvundet, fordi den store Range Rover Sport er super nem at manøvrere.

IMG_3258

Der er ingen grund til at lade sig skræmme af størrelsen, jeg fornemmer hjørnerne fluks, glemmer alt om mine begynder vanskeligheder og tænder veltilfreds for radioen.

En Mendelssohn violinkoncert virker passende til mit nye kørende outfit, og mens varmen i rattet tør mine altid handskeløse fingre op, synker jeg tilbage i det tykke læder, slapper af og nyder at køre bil.

Eller hvad man nu skal kalde det.

IMG_3374

For at køre en Range Rover Sport ud ad en motortrafikvej er lidt som at flyde igennem landskabet i en luksus færge. Siddende i en komfortabel lænestol i en lys og veldesignet engelsk stue.

Men det er kun den halve historie.

For en Range Rover Sport er så meget mere end blot et luksus transportmiddel.

Læs med på fredag …

IMG_3347

Hunde bonusinfo:

Navn: Zaraa

Race: Saluki, jagthund

Topfart: 80 – 90 km/t

0-80 på ca. 5,5 sekunder

Træning: Helt umulig. Er sin egen herre, kan lære at acceptere sine mennesker. Bliver fornærmet over skæld ud, tager ingen former for bestikkelse (kun selv-udvalgte lækkerier fra køkkenbordet), og ser intet formål i at hverken sitte eller dække på kommando.

Kan stort set fange alt bytte fra fasaner til gazeller.

Author: Malene Raith

Share This Post On