Fuldendt med cool gadgets

IMG_3045

Foto Malene Raith

Læs første artikel om Peugeot 308 HER

”Kan du ikke høre det?” Jeg stoppede motoren og trykkede start på ny.

Han spidsede øren og trak så på skuldrene: ”Måske har du ret, men det er ikke meget, den dieselmotor siger.”

Jeg havde ikke måske ret. Den her Peugeot 308 var skam en dieselbil, hvilket også var tydeligt på den virkelig flotte brændstoføkonomi.

IMG_3032

Det var desuden en Allure, topmodellen, hvilket betød, at den i forvejen godt udstyrede Peugeot 308 nu havde endnu mere udstyr.

Udvendigt gav det lige vognen et ekstra pift af elegance.

Farven gråmetallik, der ellers let kan blive lidt anonym i gråvejr, var på grund af de smukke kromlister omkring vinduerne og luftindtagene, blevet funklende og opsigtsvækkende.

IMG_3059

Nu synes jeg i forvejen ikke, at den nye Peugeot 308 mangler noget som helst, det er en meget veldesignet vogn udvendig og indvendig, men i Allure udgaven bliver det hele bare lidt mere fuldendt.

Og er man til udstyr, så får man det hele i denne her. Og mere til.

IMG_3078

Det smukke interiør er næsten det samme som på 308 Active med den nemme store touchskærm, men kun næsten, for der er for eksempel disse to labre features:

IMG_3091

Nej, nej, der er ikke varme i gearknoppen, men der er nu elektrisk p-bremse samt nøglefri lås og start, som selvfølgelig lige nåede at forvirre mig, da startknappen er placeret ved gearet.

Det gør lige interiøret en tand mere skarpt. Foruden, at jeg meget hurtigt vænner mig til en p-bremse, der selv slår til og fra igen, når jeg træder bremsen ned, inden jeg kører.

Og når jeg alligevel ikke skal bruge højre arm til andet end gearene, er det jo herligt, at her også et højdejusterbart armlæn.

IMG_3087

Nedenunder den lille jalousilåge gemmer der sig desuden en cool kopholder.

Nåh, men jeg trykker start, blinklyset lyder ”tres Peugeot-resque” som melodien ”Popcorn” (kender du den ikke, kan du høre den HER, scroll ned) og jeg manøvrer nemt bilen ud i trafikken.

IMG_3031

Det lille rat ruller nemt, man har helt styr på vognen med det samme, undervognen er behagelig uden at være for blød, gearene er præcis, hvor man gerne vil have dem, og en sjov lille ting:

Nok er gearstangen kort at se på, men man kan mærke, at den går langt ned i vognen, hvilket giver et langt gearskifte fra gear til gear.

IMG_3029

Jeg kører sikkert gennem sne og sjap på motorvejen, vognen er rap, jeg sidder super godt og det er en nydelse at følge med i brændstoføkonomien. 28,5 kilometer på literen var snittet på motortraffikvejen, og det gør denne dieseludgave til en oplagt pendlerbil.

IMG_3051

Topudgaven her har desuden ”Blind Spot Monitoring,” der lyser i sidespejlet, når en vogn nærmer sig i overhalingsbanen, og i displayet mellem urene får man advarsler af diverse art, såsom frost, is på vejen og ikke mindst: Vihicle close advarsel. Her kan man selv indstille, hvor stor afstand man vil tolere til forankørende, så holder den det selv.

IMG_3038

Pladsen er stadig fin på bagsædet, men til de mørke vinterdage har Allure desuden LED lys i sidespejlene, der lyder ned på jorden, når du skal ind eller ud af bilen, så man kan se, hvad man laver og ikke behøver fumle rundt i mørket.

Og så mangler jeg lige at rose bakkameraet på vognen, der er et af de bedste, jeg har oplevet. Godt udsyn, præcist og let at bruge.

IMG_3072

Benzin eller diesel må være en smags- eller pendlersag, jeg kunne absolut lide begge dele.

Men kan man lide at gå på opdagelse i en bils features, og er pris underordnet, vil Peugeot 308 Allure være et oplagt valg.

Siger gadgets og krom derimod ikke rigtig én noget synderligt, kan man også roligt spare pengene og tage en Active. Du får nemlig stadig den store køreglæde, pladsen og komforten og ikke mindst: det superskarpe Peugeot 308 design.

Oui, C’est cool …

IMG_3050

Peugeot 308 Allure 1.6 HDi

Pris kr. 299.990,-

Hestekræfter: 116

Topfart: 196 km/t

Kilometer på literen: 27 ved blandet kørsel

Peugeot 308 fås fra kr. 199.990,-

Author: Malene Raith

Share This Post On