Masser af plads og udstyr

Foto Malene Raith

”Nej, mor, ikke køre sådan …” udbryder min søn bekymret.

”Ja, mor kører lidt voldsomt,” istemmer mandestemmen sarkastisk på bagsædet.

Jeg sender hurtigt et lynende blik i bakspejlet, og koncentrerer mig så om min fortsatte kørsel.

IMG_1853

Vi befinder os på motorvejen ved Herlev i den nye Nissan Note, og mor kører slet ikke voldsomt. Vognen er bare lidt hård i affjedringen, men det lægger man kun mærke til, når man bevæger sig ud på de uskønt sammenlappede veje omkring København.

Og faktisk har flabede bemærkninger fra bagsædet ingen gang på jord i denne super rummelige bil, der snildt kan have en 2 meter voksen mand siddende med god plads deromme. Men det vender jeg tilbage til.

IMG_1817

Allerede fra jeg satte mig ind i bilen, kunne jeg fornemme, at den nye Nissan Note var en vogn, der var lige til at gå til. Start og kør. Udsyn, gear og hjørner var som gamle bekendte, sædet var behageligt og nemt at justere, og glastaget var med til at forstærke fornemmelsen af rummelighed i kabinen.

Men så var der lige alt det andet, jeg skulle sætte mig ind i.

Nissan Note kan nemlig fås med en hel masse nyt og spændende udstyr, der både øger sikkerheden og komforten i vognen. Lige noget for mor.

IMG_1871

Alene det at en bil er nøglefri, gør mig lykkelig. Selv i små dametasker kan alt nemlig på uforklarlig vis blive væk, men det betyder intet her, hvor nøglen blot skal være til stede somewhere i taskemørket.

Et let tryk på en lille knap på dørhåndtaget henholdsvis åbner eller låser vognen, og ditto for startknappen, der starter eller slukker motoren. Skønt!

IMG_1833

Sædevarme er også særdeles kærkomment på de kølige vinterdage, hvor jeg naturligvis aldrig er fornuftigt klædt på.

Og apropos kølige dage, så gjorde jeg faktisk en blondine opdagelse på en af de kolde morgener. Vinduerne var nemlig umulige at se ud ad pga. frost, men hey, bakkameraet var klart og frostfrit, og glad kunne jeg bakke vognen ud ad indkørslen ved blot at kigge på farvedisplayet. Smart, syntes jeg. Men så holdt jeg der. For enden. Og ventede på at forruden blev frostfri, så jeg også kunne køre fremad.

IMG_1844

Bakkameraet er selvrensende og en del af det avancerede sikkerhedssystem, som Nissan kalder ”Safety Shield.” Og det er ikke så lidt, det sikkerhedsskjold kan.

Tjek de nederste grønne lysende symboler i uret til venstre. Det er advarsler, der holder øje med både trafikken og din kørsel.

IMG_1820

Læs meget mere om det og Nissan Note på fredag

Author: Malene Raith

Share This Post On