Oh, but of course …

Jeg havde faktisk set det før. I et bilmagasin. Men min reaktion var den samme, som hvis jeg havde set et spøgelse: der måtte naturligvis være en rationel forklaring. Og så slog jeg det hen som et reklameslogan.

For jeg har altid haft en forkærlighed for Rolls-Royce. Helt tilbage fra jeg var en lille pige, der udtalte Toyota på japansk, var min drømmebil en af de store med ekstra hjul på siderne, tofarvede dæk, spændrem om motorhjelmen og en engel på fronten. Det stod for mig for engelsk klasse, elegance og overlegen stil.

At John Lennon så havde lavet et hippierod ud af Phantom V var selvfølgelig lidt af et mysterium for mig, men værende et barn tog jeg det, som den smørrelade, det var: lidt mere uforståelig blomsterflip i et grimt årti fuld af den slags.

8254

Rolls feberen slog så for alvor ud i fuld flor for 4 år siden, da jeg løb ind i en Rolls-Royce Phantom Limousine på Regent Street i London. Den enorme færge på schweiziske plader fik hele trafikken til at holde vejret i beundring, fodgængerne stod stille på fortovet og bilerne holdt tilbage i ærbødighed, og lod hans excellence flyde forbi. Fantastisk!

IMG_2004

Og så var det jo, at jeg var en tur i München i sidste måned. Med et smut forbi BMW FIZ, BMWs hellige haller. Der så jeg den så. Den fra bilbladet, som jeg slog hen som noget overnaturligt.

En Rolls-Royce (w)RAITH. Det dersens W er jo tydeligvis en stavefejl.

IMG_2314

Jeg vidste det! Den har jo været i mit DNA hele tiden. Som en rig ukendt onkel fra Amerika, man altid har fornemmet eksisterede!

201309_P90134030-zoom-orig

Nåh, men jeg er åbenbart ikke den eneste, der er begejstret.

Rolls-Royce WRAITH er netop blevet kåret til “Rather Splendid Motor Car of The Year” ved Top Gear Magazines 2013 Car of The Year Awards. Det er tredie gang i år, at vognen bliver hædret med en vindertitel.

201309_P90133141-zoom-orig

Skulle man have lyst til at belønne statskassen, hvilket er retorisk, da man skal være virkelig nyrig med en ubændig konkurstrang for at have lyst det, så vil en Rolls-Royce Wraith på danske plader koste 6,3 millioner kroner.

Den vejer knap 2,5 ton, har 624 hestekræfter og en topfart på 250 km/t.

I kan trygt regne med meget mere Rolls-Royce på bloggen i nær fremtid.

Happy Holidays!

 

 

 

Author: Malene Raith

Share This Post On