Mokka & Den Forbistrede Kutteklædte, Intro

Den har intet med biler, men alt med jul og satire, at gøre …

Velkommen til Prêt-à-partirs adventsføljeton:

Mokka & Den Forbistrede KutteklædteIMG_0001

Intro

Det var et godt stykke over midnat, og kulden lå tungt på gader og stræder i København.

Bjørn, mit ruhårede marsvin, lugtede af øre, mens han trygt lå og snorkede i min armhule, og alt forekom faktisk som enhver anden nat. Var det ikke fordi, at noget lige havde vækket mig.

Jeg havde ingen fornemmelse af, om jeg havde sovet en time, en uge eller et år, om jeg var mand eller madame, konge eller kælling, den sirlige kabale i min hjerne var blandet på besynderlig vis, og der manglede unægtelig et par kort.

Halvt i søvne greb jeg ud efter telefonen, mumlede: “Kom iiiind?!” og lagde forvirret røret på igen.

Var det nu også lige sådan, man plejede at gøre?

Hmm, det her begyndte at blive krævende.

Jeg åbnede hurtigt et øje, skuede som en kyklop ud over min lejlighed, øjnede askebægrene, der som overflødighedshorn svulmede af skodder, og en ubændig rygetrang truede med at trække mig barfodet ud af den lune rede, til jeg spottede de tomme flasker ved siden af sofaen.

Med et lille skuffet smæld smækkede øjet i igen. Ingen sprut, ingen cerut. Mine muskler lammedes, og som jeg vendte mig surt på sofaen, røg Bjørn på gulvet med et brag, der straks sendte underboen hen at banke på varmerørene, mens det forsovede dyr blev dækket af julereklamerne, der væltede med.

Jeg skulle netop til at sove videre, da en sagte puslen ved min hoveddør fik mig på andre tanker.

Var min nabo ved at tage hævn fra dengang, jeg havde vippet en bideglad rotte ind ad hans brevsprække?

Det lille apparat havde altså nappet mig så arrigt i fingrene, at jeg et øjeblik var gået i panik, men det er en lang historie …

Jeg satte mig op og kiggede over på døren.

IMG_0002

Næh, der var nu heller ikke noget besynderligt ved den. Så man bort fra den glødende røde krans af lys udefra, der gik hele vejen rundt i karmen, og fik den til at lyse op, som var det porten til helvede.

En hurtig lyd af klokker gik gennem min lejlighed, og køligt lagde jeg mig ned igen.

Det var jo sådan noget, der gjorde, at folk så programmer som “De Åndedes Magt.” I mit tilfælde var sagen anderledes enkel: jeg måtte have drukket afløbsrens.

Igen.

Det skete med jævne mellemrum, når jeg rodede rundt i blinde under køkkenvasken efter en sjat Geyser Snaps og tog fejl af flaskerne.

Shit. Mit liv var nitten i trommen fuld af gevinster….

Læs 1. afsnit her på bloggen i morgen …

Author: Malene Raith

Share This Post On