Høj puls i luksusklasse, del 1

Foto Malene Raith

”Jaah. Du gør det rigtigt. Og hvis du trækker sædet lidt frem, kan du også nå speederen,” lyder den kølige formaning over radioen. Mit selvtilfredse smil blegner, som jeg sætter bilen i gear og slukøret kører min Mini om bag i køen. Nu troede jeg lige, at det gik så godt. Og så var jeg alligevel for forsigtig.

Næste gang. Næste gang giver jeg den ordentligt gas, lover jeg mig selv, småbitter over min egen tilbageholdenhed og mærker pulsen stige på ny, som bilerne foran mig ræser af sted en efter en.

IMG_0720

Jeg befinder mig sammen med en flok motorjournalister til BMW Driving Experience 2013 på FDM Sjællandsringen ved Roskilde. En årligt tilbagevendende begivenhed, der to gange dagligt i en uge giver helt almindelige mennesker mulighed for at prøve kræfter med stort set alle vogntyper som BMW har på programmet. Fra en lille hurtig Mini til en stor, luksuriøs og endnu hurtigere BMW M6.

”Jah, men I har jo alle sammen prøvet det før,” lyder konklusionen over morgenkaffen, efter en hurtig gennemgang af dagens prøvelser. Øhm, det har jeg så ikke, men jeg holder det for mig selv, og går forventningsfuld og kun let nervøs ud til banen, hvor 33 nyvaskede vogne venter på os.

IMG_0697

Om halsen har jeg et skilt med et hold bogstav på, og vi, Hold D, skal lægge ud med at teste Mini’er i kurver. Jeg sætter mig ind i den nærmeste, trykker på startknappen og kører efter de andre. Det er en herlig lille bil det her med lækker finish og cool design, og dens køregenskaber står ikke tilbage for det kække ydre.

”Det er som at køre gokart, så bare giv den gas,” siger stemmen i radioen, der ligger i døren. Med henholdsvis 50 – 60 – og 65 kilometer i timen skal vi lave undvige manøvre i en højresvingskurve med katastrofeopbremsning for enden. Det er bare svært at holde farten oppe, når jeg ved, at der er en forhindring om hjørnet. Dammit, jeg tager farten af vognen i svinget hver gang. Selv når jeg gør mig umage, slipper jeg automatisk gassen, når hjernen går videre til at koncentrere sig om forhindringerne. Så meget for multitasking. Men for hver omgang kan jeg mærke, at jeg bliver lidt mere modig. Eller også er det de små spydigheder over radioen, der er ved at opfylde deres formål. Mini’erne er super sjove, nemme at styre og ligger sikkert i svinget, det er mig, der skal lære at give slip.

IMG_0701

Næste øvelse er heldigvis mindre kompliceret. Langsiden er blevet delt op i tre baner af kegler. For enden er der en lyskurv, der skifter fra rød til grøn, og indikerer, at man skal skifte bane. Hurtigst muligt og for fuld gas.

Min bagdel er nu smukt placeret på hvidt læder i en luksuriøs BMW M6. Honey, I’m home. Den har selvfølgelig automatgear og kaster desuden speedometeret op i bunden af forruden, så jeg kan se min fart, mens jeg kigger ud. Spitzenklasse, ordet er lidt slidt, men helt på sin plads her. Speederen i bund og af sted. Wrooum, aah! M6 kan selvfølgelig flytte også sig. Og det er intet problem, at skifte bane mellem keglerne på kommando, bilen ligger sikkert på asfalten, og denne gang er radioen tom for negativ snak. Yes. Jeg er i mit rette element.

IMG_0708

Desværre må jeg ikke få bilen med hjem. Jeg må faktisk heller ikke blive i den resten af dagen. Øv. Men man skal jo vise sportsånd, og jeg er næsten ikke bitter, da jeg må overlade rattet til en anden og selv hoppe i en M5. Bare fordi vi skal prøve nogle forskellige modeller. Hrmpf … ?!

Nu skal vi på skift køre to og to forskudt ned ad langsiden. Igen for fuld gas. Den forreste vogn skal så klodse bremserne efter for godt befindende, og efterfølgeren skal reagere prompte og gøre det samme. I den parallelle bane. Øvelsen går ud på, at lære os noget om bremseafstand. Og det gjorde vi. På nær nogle enkelte herrer, ville vi alle have totaltskadet bilen eller i hvert fald smadret en del bagender, hvis vi ikke havde haft parallelle baner. Og det kan godt være at  vi hver gang sad og grinede bøvet til hinanden, årgh, hvaad, men det ville vi nok ikke have gjort var det sket på motorvejen.

IMG_0700

Sidste prøvelse inden frokosten er en såkaldt elg-test. Jåhå! Inspireret af de enorme dyr i Sverige, der til tider vandrer ud på kørebanen, og faktisk også har tendens til at krydse Øresund for at komme i karambolage med lokaltog på Sjælland.

Øvelsen går i korte træk ud på at lave en katastrofeopbremsning med henholdsvis 80, 90 og 100 kilometer i timen samtidig med, at man forsøger at køre udenom forhindringen. Ud over at det er super sjovt i den grad at slide dæk og bremser, når det ikke er ens egen bil, så lærer man en hel masse om, at disse biler rent faktisk også kan styres selv med bremsen i bund. Her ræsede man om bag i køen, så det hurtigst muligt kunne blive ens tur igen, mens kabinen langsomt kom til at lugte mere og mere fælt af brændt gummi. Og jo, jeg kom da måske til at vælte en kegle i en 335i  Stationcar, men det var kun en lille en.

IMG_0689

Med høj puls og højt humør, og biler der stod med gnistrende bremser, gik vi til frokost for at sætte tænderne i, nej, ikke en nyfældet elg, men gris i form af sommerens store hit: Pulled pork. Noma style. Super lækkert! Og godt med en lille pause. For bagefter skulle der danses, konkurreres og for alvor køres ræs … Følg med på fredag.

Kan du lide, hvad du læser? Så følg pret-a-partir.dk via Bloglovin oppe til højre …

 

Author: Malene Raith

Share This Post On