Fra kylling til konge på femten sekunder, del 1

Jeg har været i arkiverne og fundet min traktorpulling historie fra 2007 frem, rigtig god fornøjelse!

Foto Malene Raith (Pullerdebutant) og Nils Finderup

”Så er det nu,” råber Lars Hansen, Teamchef for Team Hvilsom, og peger på traktoren Herbie, der er ved at blive kørt ind foran slæden.

En blanding af skræk og lettelse løber igennem mig. En uges søvnløse nætter er omsider ved at være ovre, men jeg mangler lige noget. Imellem mig og kontrolleret puls står Herbie, og Lars Hansens kommando signalerer, at begyndelsen på enden er ved at være nær. Var det ikke fordi, at jeg hverken havde indtaget vådt eller tørt hele dagen, havde råbet utvivlsomt sendt mig durk i retning af toiletterne. Nu var det kun hænderne, der begyndte at ryste ukontrollabelt og knæene, der fik en sær fjedrende konsistens.

Vi befinder os i den lille by, Klejtrup, beliggende i Det Sorte Sogn i Nordjylland. Hvor sognenavnet stammer fra, blæser lidt i vinden, men denne lørdag er der ingen tvivl om, hvad der er årsagen til de tykke sorte røgskyer, der indhylder såvel landskab som uheldige tilskuere i vindretningen. 70 enorme maskiner er nemlig samlet her til traktorstævne og af en eller anden uforståelig grund, skal mine 65 kilo (hø, hø, hø,) om få sekunder forsøge at tæmme 4.000 af slagsen spændt for en 22.000 kilo tung slæde.

Koncentration

Skrækslagen eller koncentreret?

Det hele tog sin uskyldige begyndelse i maj 2006. En researchtur for TV2 ZULU førte mig forbi smedien i Hvilsom, vest for Hobro, hvor Team Hvilsom holder til med deres traktorer.

Selvom de store maskiner blot holdt parkeret i en hal med slukkede motorer, var de meget imponerende. Alene det at kravle op og sætte sig bag rattet mellem de store hjul indgydede frygt. Nøglen behøvede ingen at dreje.

”Men det kan da være, du kunne få lov at prøve at køre en dag,” foreslog Lars Hansen. En så klar udfordring skal man nødig stå tilbage for. Slet ikke når det den dag var gratis at være stor i slaget.

”Det vil jeg da ikke sige nej til,” lød svaret promte. Sandsynligheden var nemlig rimelig stor for, at det aldrig ville blive til noget, og mit mod var derfor helt uden grænser. Desuden stod Lars Hansens datter, Anja, ved siden af, der med sine 16 år netop havde kørt sit første træk ugen forinden.

IMG_1716

Hvilsom 2006. Dyt, dyt, hø, hø. Kæk blondine indgår tvivlsom aftale laaangt ude i fremtiden.

Femten måneder senere sad jeg så i smedien igen med klamme håndflader og så en dvd om ulykker i Tractor Pulling. Nok ser det voldsomt ud, men der sker meget få personskader i denne sport. Det, jeg så, var kun materiel skade.

Alligevel havde stort mod byttet plads med en lille gul fugleunge inde i mig.

Udenfor ventede Herbie. Bæstet. Traktoren som ugen forinden var blevet Danmarks Mester i sin klasse med den nu 17-årige Anja bag rattet, og om ikke så lang tid skulle den op på sin lastbil og transporteres hen til marken, hvor jeg ville blive spændt bag rattet til lidt træning.

Herbie er modificeret. Vejer 4000 kilo, har 2000 hestekræfter og 8 cylindre på 17,2 liter.

Som den står på stubbemarken og køler af med folk siddende rundt omkring på maskinen, ser den helt hyggelig ud.

Jeg står lidt for mig selv og fedter rundt i min kørerdragt, mens jeg forsøger at få styr på mine tanker. Det er der for såvidt intet usædvanligt i, bortset fra at de denne gang er blevet forstyrret af noget helt nyt: min første tur på Herbie.

IMG_2479

Traktor hygge …

Af sted over marken gik det, mens jord fløj 6-7 meter op i luften fra dækkene. Vel omkring 30 meters ræs. Så slap jeg gashåndtaget, som jeg ellers forkrampet havde holdt i bund med højre hånd. Ingen grund til at overdrive jo?!

”Jamen, du skal bare holde hanen i bund hele vejen. Bare kør til du ikke kan komme længere,” siger Søren Dahl. Det er ham, der har lært mig de basale ting om traktorkørsel såsom kobling og bremse.

For at kunne komme helt i bund af banen, inden slæden bliver for tung, gælder det om at have fuld fart på traktoren fra start. Koblingen skubber sig opad, som man giver gas og det gælder om at holde den stangen, til man når de 4000 omdrejninger. Først da slipper man koblingen og hamrer af sted med hanen i bund.

Når man sidder der i sit racersæde og gasser op, vælter der sort røg ud af skorstenen og den store maskine, som man udfordrer på styrke, ryster, buldrer og larmer i ens greb.

Som hestene gives fri, og man tromler hen over stub og sten, er der endnu et punkt at huske: motoren skal have vand. Da højre hånd er på gassen, er venstre altså nødt til at slippe rattet imens, og det strider helt imod min indbyggede køreetik.

”Glem rattet, man styrer med bremserne,” får jeg at vide, men min hjerne afviser det fluks som sort snak.

Der har forsamlet sig en del mennesker for at kigge på, og der bliver drukket øl og sodavand og fortalt vittigheder. De overværer, hvordan jeg i tredje forsøg, både får givet traktoren vand OG lavet et Full Pull. Men da er jeg allerede nået at blive mobbet med at have gummiarm.

Alligevel er jeg ifølge Lars og Søren nu klar til stævnet om en uge.

Selv er jeg slet ikke overbevist.

IMG_2474

Banen testes af en prof. Gylp!

Læs 2. del af Fra kylling til konge på næste onsdag.

 

Kan du lide, hvad du læser? Så følg med via Bloglovin oppe til højre …

Author: Malene Raith

Share This Post On