Solhjælp til livsnydere i åben vogn

At køre cabriolet forpligter.

Det står ingen steder, men der findes en uskreven regel: man skal køre med åbent tag (kluden nede eller hatten af, som man siger), når vejret tillader det. Det vil sige: når det ikke regner. Eller sner.

Det betyder også at man, ud over altid at have et par skarpe shades indenfor rækkevidde, skal beskytte ansigtet mod solens stråler både sommer og vinter.

Fra august og frem til foråret bliver jeg mere og mere bleg. Min vinterhud bliver nemlig ikke længere udsat for det solariehelvede, der ellers var fast del af min ungdom fredag eftermiddag, inden jeg skulle i byen. Og så kan man ikke bare boltre sig i solen uden at forberede huden først. Det gælder, uanset om man åbner taget for første gang i sensommeren, har tendens til at liste kalechen ned på en frostklar vinterdag med fuld gang i varmen, eller tager af sted på første skiferie.

Billede 1

 

En måde at undgå solarierne på, og det skal man gøre, med mindre man har besluttet at blive rynket i tidlig alder, er at bruge et par dråber af Sol Aromessensen fra Decléor. Ud over at booste hudens naturlige forsvar og forberede huden i ansigtet på solstrålerne, giver den også huden en mere jævn farve.

Den koster kr. 499,- for 15 ml. og er drøj i brug.

Billede 2

 

Et andet godt bud er Decléors intensive fugtighedscreme, BB Cream, der giver 24 timers beskyttelse mod forurening og sol med solfaktor 15, hvilket lige er nok til den daglige UV beskydning, men ikke nok til soldyrkning. Cremen plejer i dybden og er kombineret med foundation, hvilket giver huden en smuk jævn tone.

40 ml. koster kr. 359,-

Billede 3

 

Dermalogica har også et effektivt bud på solbeskyttelse, der er hurtig og nem i hverdagen. Solar Defense Booster spf50 kan nemlig blandes med ens almindelige dagcreme om morgenen og giver så solbeskyttelse til hals og ansigt i løbet af dagen. Vil man være rigtig godt sikret, kan den smøres direkte på huden.

50 ml. koster kr. 375,-

Billede 4

 

Og glem nu ikke de små på bagsædet. Børns hud er ekstra sart og nem at skade, så husk solcremen, og det skal naturligvis være en uden parfume, parabener og farvestoffer. Gerne med så høj faktor som muligt.

Foto: Malene Raith, Decléor og Dermalogica

Author: Malene Raith

Share This Post On