Bikiniklar italiener

Nok er den lille, men den har temperament og masser af personlighed. Med vind i håret og sol i ansigtet får man lyst til at køre durk mod stranden og glemme alt om forpligtelser. Prêt-à-partir tester Fiat 500 C S.

Fiat 1

Foto: Fiat og Malene Raith

Hva.. øhm, er der noget, man skal vide om bilen?” spørger jeg henkastet og kniber det ene øje i.

Manden fra værkstedet kigger spørgende på mig. Egentlig er det noget andet, jeg gerne vil vide, men et eller andet inde i mig forhindrer mig i at stille spørgsmålet. I stedet siger jeg:

”Den kører på almindelig benzin, ikke?” Man kan jo aldrig vide i disse dage.

Manden nikker træt og rækker mig nøglerne. Jeg skynder mig ind bag rattet og lukker døren. Jeg sidder meget højt, og frygter lidt at jeg vil stikke ud af toppen, når jeg åbner taget. Sædet kan ikke sænkes yderligere, men heldigvis åbnes kalechen nemt og min frygt bliver sat til skamme. Til gengæld har jeg glemt noget vigtigt: Man sætter håret op, når man kører åben vogn. For ellers …

Fiat 2Jeg skynder mig at sætte i gear og laver lidt hare-hop ud ad indkørslen, da jeg lige skal vænne mig til koblingen.

Denne lille italiener er meget venlig. Man får hurtigt kontrol over gearene, får styr på alle knapperne, og det varer ikke længe, før man føler sig som en rap lille bandit i trafikken.

Jeg giver den gas i lyskrydsene, men får så en lille mistanke. Er der hul i lydpotten mon? Nej. Selvfølgelig ikke. Motoren er kun to cylindret, hvilket vil sige, at den er meget lille, men Fiats TwinAir teknologi gør, at der kan presses virkelig meget kraft ud af den. Det hele sammen med en turbo er med til at gøre den hurtig og herligt larmende. Lidt som var den påført enorme mælkeflapper.

Fiat 3

Jeg overhaler glad den ene bil efter den anden, ikke fordi jeg kører hurtigt, men fordi jeg hurtigt kan komme op på den tilladte hastighed. Men da jeg kigger i bakspejlet, bliver jeg overrasket. Det er næsten intet udsyn, og jeg skal være mange meter fra bilerne, før de kan ses. Faktisk kan der gemme sig en gammel Honda Civic bag vognen, uden at man kan få øje på den. Kalechen, når den bliver kørt helt tilbage, tager nemlig udsynet. Heldigvis finder jeg ud af, at der er kompenseret for det med nogle meget store sidespejle. Og når man har vænnet sig til det, er der ingen problemer eller oversete biler.

Fiat 4Jeg glemmer alt om sure pligter og kører mod havet. Frihedsfølelsen i åben vogn er altid unik, og jeg har bare lyst til at køre rundt hele dagen og kækt skære hjørner. Det er som om, at jeg har pakket strandtasken og er kørt af sted i den.

Hvem er jeg så? Hvem kører denne bil? Følg med på onsdag når Prêt-à-partir kigger nærmere på personerne bag rattet.

Author: Malene Raith

Share This Post On