Den perfekte påklædning

Foto. Malene Raith og Porsche

Det er svært at se, men faktisk er det snart fem årtier siden Porsche introducerede den første 911 Targa. Og selvom moden har ændret sig gevaldigt siden, er Targaen stadig ung, stram og langt fra færdig med at charmere damerne. Prêt-à-partir trak i hvidt og testede Porsche 911 Targa 4S i Italien.

_I_M1071

Prêt à Porsche

”Bångiorno,” udbryder jeg glad og vinker kækt til den lille italienske bondemand. Han kniber det ene øje i uden at gengælde hilsenen og kigger skeptisk på den hvide Porsche på tyske nummerplader, der rumler ned ad grussporet langs marken. Dumme turister, står skrevet i panden på ham, og noget siger mig, at de resterende nitten Porscher ikke er passeret her forbi. Vi er med andre ord havnet udenfor kortet.

Ikke at det kommer som nogen overraskelse. Når vejskiltene begynder at være håndskrevne stykker træ på en pæl, fornemmer man vel, at man er ude af kurs. Så selvom man både har navigationsanlæg, indtegnet rute på vejkort til rådighed og en mand bag rattet kan man altså alligevel komme på vildspor. Og vilde spor er faktisk rigtig sjove i en Porsche med firehjulstræk (4S).

IMG_0617

Italien. Solen hænger dovent over Gardasøen og reflekterer sine gyldne stråler i de små bølger. Cypresserne står slanke og elegant knejsende op langs bjergvæggene, majsmarkerne er for længst blevet høstet, og vandet pibler livligt af sted i de lange vandingskanaler.

”Hold nu kæft,” brøler kollegaen bag rattet, tydeligt irriteret. En engelsk dame har på besynderlig vis pludselig indfundet sig i bilen, og påbegyndt en monoton messen om, at vi skal vende bilen. Han piller og flår i alle knapperne, men navigationsladyen vil ikke tie, uanset hvor mange skældsord, der slynges ned over hende. Så meget for ”The lady’s not for turning.” Efter lidt klikken rundt, får vi heldigvis gjort hende tavs, og er nu helt overladt til vores stedsans. Eller mangel på samme.

En efterårs Porchelancering lugter måske mere af oktoberfest end af pasta, men der er en dybere mening med at hente motorjournalister fra hele verden til Italien. For 911 Targa har faktisk hele to relationer til landet. Navnet refererer både til Porsches succes i det legendariske sicilianske langdistance landevejsløb, Targa Florio, og det italienske ord Targa, der betyder skjold. 911 Targa blev nemlig introduceret i 1965, som verdens første sikkerheds Cabriolet. Debatten havde dengang kørt hårdt omkring den ringe sikkerhed i åbne biler, og i USA overvejede man helt at forbyde dem. Porsche valgte at tænke konstruktivt, og Ferdinand Alexander Porsches svar på debatten blev at udstyre en 911 med en bred sikkerhedsbøjle, i forvejen kendt fra motorsportens verden. Men der var også plads til mere festlige ting såsom lækkert hår, og således bestod 911 Targa ”the wive´s hairdo test.” Den gik ud på, at det Gud-forbyde ikke måtte trække mere ned på fruernes høje tresserfrisurer, når man tog taget af vognen, end hvis man åbnede et soltag. Også selvom det vist krævede en mindre orkan at vælte de hårmareridt, der dannede mode dengang.

I dag er sikkerhedsbøjlen erstattet af et smukt glastag, specialbehandlet til at holde solens varme stråler på afstand, bagruden kan åbnes, så bagsædet nemt kan bruges som bagagerum, og taget, der i forrige årtusinde kunne tages af, køres nu blot tilbage som et stort soltag.

 

IMG_0620

 

Det var unægteligt også svært at være morgensur ved synet af det line-up, der mødte Deres udsendtes morgenhævede øjne på hotellets parkeringsplads på testdagen. Tyve spritnye Porsche 911 Targa i forskellige mere eller mindre heldige farver stod og glimtede af morgendug med nøglen parat i tændingen. Klar til at gøre en grå morgen til en solskinsdag.

”Hvilken farve tror du bliver The New Black for biler?” Spørger en kollega nysgerrigt og går hen mod sin grønne Targa.

”Hvid,” svarer jeg uden tøven og svinger mig ind bag rattet på min udvalgte vogn, der naturligvis ikke ved et helt tilfælde matcher min kjole. Og jeg kan næsten ikke holde op med at smile.

Porsches stramme design er en fryd for øjet, lyden fra den vrede motor er sød musik, og når man læner man sig tilbage i det røde lædersæde, og let som ingenting glider gennem trafiken, jubler sjælen over den rene køreglæde. Targaen blev en del af mig, i det øjeblik jeg satte mig ind. Gearene er lige der, hvor jeg synes, de skal være, koblingspunktet ligeså, speeder og rat reagerer promte og kontant, og hjørnerne på vognen kan både ses og fornemmes. Det her er ikke en bil, man skal bruge tid på at lære at kende, det er ganske enkelt en bil, man ifører sig. Den klæder mig, og det gør ikke noget, at vi sidder i stangtrafik rundt om Gardasøen, når jeg nu er så djævelsk velklædt.

Men da jeg viger pladsen bag rattet til kollegaen, ændrer Porschen pludselig karakter. Det fantastiske stykke pynt er nu blevet til en aggressiv racervogn, der kører udenom køerne, vredt ræser op ad de smalle bjergveje, skærer skarpe sving med småhvinende dæk og overhaler dovne vogne på steder, de færreste biler ville kunne klare.

_Z3J2190

”Hvad Søren?” udbryder jeg vågent og trykker på den smalle liste på instrumentbordet igen. Ud popper to kopholdere, der elegant er gemt inde i det smalle metalpanel, min jubel er stor, men chaufføren har fået øje på noget andet. Vi har netop forladt bondemandens hjulspor, der stadig er indhyllet i gruståger, og er tilbage på asfaltvej, da en grønmetallic og en bronzegylden Targa, begge på tyske nummerplader, kommer kørende imod os. Hurra, de andre danske kolleger.

Vi når helskindede frem til kollegerne og Porschefotografering på torvet ved den gamle landsbykirke, og jeg får snoet mig foran fotografen ved bilen i min kjole som en orm i tequila.

911 Targa er en bil, man ikke kan få ned med nakken, hvad enten man kører ræs på bjergveje, off road på grusveje eller pyntekørsel i bytrafikken. Den er skabt til enhver smag, enhver størrelse og enhver stil. Både lækkert og intet hår.

Det eneste, man behøver gøre, er at tage den på.

Author: Malene Raith

Share This Post On